Foto: Tobias Hansen
Unge studerende i Aalborg gør flittigt brug af studiehjælp. Det er en tendens, man landet over har set som konsekvens af coronapandemien. Nedlukningerne har resulteret i, at mange føler sig fagligt fortabt.
Af Tobias Hansen
Da coronabølgerne lukkede uddannelsesinstitutionerne landet over, åbnede det i stedet et fagligt hul blandt de unge studerende. Et tomrum, der sidenhen har fået mange unge til at søge hjælp. Hjælp til at indhente det tabte.
Sarah Ørsdahl, stifter af og direktør hos Studiecoachen, fortæller, at de har fået henvendelser fra mange unge efter årene med corona-nedlukninger. Her bemærker de hos Studiecoachen, at de unge oftest føler sig pressede på studiet som følge af de lange perioder med online-undervisning og store fysiske afstande.
”Flere kontakter os, fordi de simpelthen føler sig så langt bagud efter nedlukningerne. Det er virkelig svært for dem at følge med fagligt, og de føler nærmest, de har fået et fagligt tomrum i den tid, de har siddet derhjemme. Det skaber en stor usikkerhed hos dem,” siger hun.
Lignende tendenser i Aalborg
I Aalborg nikker man genkendende til tendensen. Også her, har flere oplevet, at pandemien tog hårdt på psyken og fik direkte konsekvenser for studiet.
Sofie Bundgaard Nielsen læser jura på Aalborg universitet, og hun erfarede, at hende og de medstuderende led et stort fagligt tab under tiden med onlineundervisning.
”Det var virkelig svært at knytte et bånd til det faglige, når man var så distanceret fra underviseren og sine medstuderende. Man kunne ikke på samme måde sparre med hinanden, og det var for let bare at slå kameraet fra og læne sig tilbage,” siger hun
Hun endte i sidste ende med at skulle læse fuldstændig op fra bunden, da eksaminerne nærmede sig i slutningen af semestret.
”Jeg følte nærmest, at jeg skulle starte forfra. Mange af mine medstuderende var også helt rundt på gulvet, for vi følte jo ikke, vi havde studeret hele semestret,” siger den jurastuderende aalborgenser.
- Ny cannabisklinik i Aalborg skal bekæmpe kroniske smerter
Foto af Tobias Hansen
I næste uge kan aalborgensere for første gang træde ind på en lægeklinik, hvor specialiserede læger kan give dem cannabisrecepter og kompetente råd med hjem.
Af Tobias Hansen
På Hjørringvej lidt uden for Aalborg, slår en ny klinik dørene op for en behandlingsmetode rettet mod de kroniske smertepatienter, der ikke kan tage sig til gode med almindelige konventionelle smertepræparater. Canify Clinic har en mission om at gøre hverdagen mere behagelig for patienterne, ved brug af den fortsat omdiskuterede cannabis-medicinering.
”De oplever ofte blandt andet, at det kan hjælpe dem til at sove bedre. Det øger deres samlede livskvalitet,” siger Jens Thau
Bivirkningerne ved konventionelle behandlingsmetoder kan påvirke patienters søvn, appetit og dermed også i sidste ende livskvaliteten. Alt dette skulle cannabisbehandlingen rette op på.
”Det er ikke sådan, så de kroniske smerter magisk forsvinder med vores metoder. Det er en langsommelig og nøje proces, hvor man ved at supplere patientens nuværende medicinering kan nedtrappe forbruget af den konventionelle medicin,” siger Jens Thau.
Specialiserede læger skal fjerne mistroen
Den moderne behandlingsmetode bliver, på trods af resultaterne, ofte mødt med stor skepsis. En skepsis, der ifølge ejeren skyldes et manglende kendskab til produktet.
”Der er stor forskel på den cannabis, man kender fra pot og hash, og den medicinsk godkendte, som vi benytter os af,” understreger han.
Flere er ifølge ejeren også i tvivl om metoderne, da mange praktiserende læger ikke udskriver recepter på cannabisprodukterne. Det skyldes det faktum, at de ikke har specialiseret sig i det, hvorfor det i stedet henviser patienterne til klinikker som Canify, der med specialiserede læger har et bredere kendskab til de smertelindrende tiltag.
Grøn bliver det nye sort
Flere private lægeklinikker landet over begynder at udskrive recepter på cannabisbehandling, og ejeren af den nye klinik i Nørresundby er ikke i tvivl om, at cannabisbehandling er noget, der hører fremtiden til.
”Når vi taler sammen om tre år, så vil jeg da håbe, at der er ti klinikker,” siger Jens Thau.
Og flere klinikker vil unægteligt gøre behandlingen lettere tilgængelig for de kronisk lidende patienter. Prisen på behandlingen er i dag højere, end man ønsker. Flere klinikker vil dog gøre det muligt at sætte prisen ned, så man kan komme alle til undsætning.
”Vores mål er, at alle kronikere i Danmark skal have det her alternativ,”
- Faglig desperation efter corona: Studiecoaching er i høj kurs
Foto: Tobias Hansen
Unge studerende i Aalborg gør flittigt brug af studiehjælp. Det er en tendens, man landet over har set som konsekvens af coronapandemien. Nedlukningerne har resulteret i, at mange føler sig fagligt fortabt.
Af Tobias Hansen
Da coronabølgerne lukkede uddannelsesinstitutionerne landet over, åbnede det i stedet et fagligt hul blandt de unge studerende. Et tomrum, der sidenhen har fået mange unge til at søge hjælp. Hjælp til at indhente det tabte.
Sarah Ørsdahl, stifter af og direktør hos Studiecoachen, fortæller, at de har fået henvendelser fra mange unge efter årene med corona-nedlukninger. Her bemærker de hos Studiecoachen, at de unge oftest føler sig pressede på studiet som følge af de lange perioder med online-undervisning og store fysiske afstande.
”Flere kontakter os, fordi de simpelthen føler sig så langt bagud efter nedlukningerne. Det er virkelig svært for dem at følge med fagligt, og de føler nærmest, de har fået et fagligt tomrum i den tid, de har siddet derhjemme. Det skaber en stor usikkerhed hos dem,” siger hun.
Lignende tendenser i Aalborg
I Aalborg nikker man genkendende til tendensen. Også her, har flere oplevet, at pandemien tog hårdt på psyken og fik direkte konsekvenser for studiet.
Sofie Bundgaard Nielsen læser jura på Aalborg universitet, og hun erfarede, at hende og de medstuderende led et stort fagligt tab under tiden med onlineundervisning.
”Det var virkelig svært at knytte et bånd til det faglige, når man var så distanceret fra underviseren og sine medstuderende. Man kunne ikke på samme måde sparre med hinanden, og det var for let bare at slå kameraet fra og læne sig tilbage,” siger hun
Hun endte i sidste ende med at skulle læse fuldstændig op fra bunden, da eksaminerne nærmede sig i slutningen af semestret.
”Jeg følte nærmest, at jeg skulle starte forfra. Mange af mine medstuderende var også helt rundt på gulvet, for vi følte jo ikke, vi havde studeret hele semestret,” siger den jurastuderende aalborgenser.