Et nyt lovændringsforslag til momsloven kan få stor betydning for de unges træningsvaner og generelle sundhed. I en ny rapport fra Syddansk Universitet “Danskernes sundhed” bliver det belyst, at knap halvdelen af unge mellem 16 og 34 år opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Hvordan kommer det tal mon til at se ud, når prisstigningerne rammer? 

Af Isabelle Ýr Carlsson

Efter en netop overstået Corona krise og en nuværende energikrise oplever mange borgere at have færre penge mellem hænderne. Hårdest ser det ud til at ramme de unge og den ældre befolkningsgruppe. I en tid hvor sund kost og fysisk aktivitet ofte bliver nævnt som en generel målsætning for et velfungerende samfund, kan energikrisen og det nye momstiltag komme på tværs. Fitnesscentrene og andre fritidsaktiviteter risikerer nemlig at stige 25% i prisen efter en ny afgørelse på grund af EU-momsreglerne, som Danmark indtil nu har valgt at tolke på.

Prisstigningerne kommer blandt andet til at ramme motionscentre såsom Fitness World, der bliver anset som privatejede, eftersom de udover at udbyde træning også handler på at indtjene penge. Med andre ord. De har gevinst for øje, som det lyder i momsloven.

Et problem for de svageste i samfundet

Jonas Mershold på 30 år arbejder til dagligt som software ingeniør. Med sit Premium abonnement har han været fitnessmedlem de sidste 12 år. Ved siden af fitness træner han også forskellige former for løb, men vil stadig ikke vælge fitnessmedlemsskabet fra, hvis prisen skulle stige, 

”Jeg kan godt være nervøs på et mere generelt perspektiv, at det kan have en negativ indflydelse, fordi nogle befolkningsgrupper ikke har så mange økonomiske ressourcer og som i forvejen måske ikke prioriterer sundhed vildt højt. Det er et samfundsproblem, der kan gå ud over folkesundheden.”

Jonas Mersholm påpeger, at hvis han havde være 10 år yngre og været studerende, havde han nok genovervejet, om de 350 kroner for et fitnessabonnement ville være pengene værd. 

En anden udvej for at spare fitnessmedlemsskabet væk, kunne for 22-årige Rebecca Maack være at skifte til hjemmetræning, som hun også gjorde under corona. For hende handler fitness mere om det sociale aspekt, og hun kunne godt forestille sig, at medlemskabet ville være der, hvor hun nemmest kunne skære noget væk i budgettet. 

Ifølge rapporten fra Syddansk Universitet ønsker helt op mod 90% af unge kvinder mellem 16 og 34 år at være mere fysisk aktive for at opfylde WHO’s minimumsbefaling for daglig motion. 

På med løbeskoene

Skulle de unge vælge abonnementet fra, fordi økonomien ikke rækker til det, så mener Mette Hansen, der er lektor på Aarhus Universitet, at det er altafgørende, om de udelukkende finder motivation til at røre sig gennem fitness, 

”Som med alle andre målgrupper. Hvis man presset på pris, så er der risiko for, at de unge vælger det fra. Og tager de ikke løbeskoene på og går ud i skoven, som er gratis i stedet for, er det et problem.”

Et problem på lang sigt

En anden, der udtrykker bekymring for prisstigningen er Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent for SMVfitness. Han lægger fokus på vigtigheden af at få etableret sunde vaner i en tidlig alder, så man har nemmere ved at bibeholde dem igennem livet. Ifølge ham er fysisk helt afgørende, ikke blot for den fysiske sundhed, men også for den mentale. Fysisk aktivitet har nemlig vist sig at være effektivt for at forebygge depression. Især den økonomiske byrde i form af sundhedsudgifter, der kan ramme Danmark om et par år, er en bekymring for Kasper Munk Rasmussen, 

”Hvis det kommer til at betyde, at den generelle fysiske aktivitet falder i samfundet, så kan vi jo nærmest matematisk sige, hvad det vil betyde. Flere får kroniske sygdomme og flere får behov for at være i kontakt med sundhedsvæsnet på sigt.”