To unge mormoner missionærer i Aalborg, og det er et liv, der på trods af en række restriktioner, også er belønnende.
Af Andreas Wohlers-Herbert
I den aalborgensiske afdeling af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, i daglig tale kendt som mormonkirken, fortæller amerikanerne Connor Storrs og Benjamin Sommercorn om deres hellige mission. I formelle vendinger går de under prædikaterne ældste Storrs og ældste Sommercorn, og det er på trods af, at de er henholdsvis 19 og 21 år.
De er på mission for den mormonske kirke, og de er ikke bange for at hoppe i arbejdstøjet. En almindelig arbejdsuge består af seks arbejdsdage fra 09:00 til 21:00, og ugens ene fridag bruges typisk på fordybelse i religiøse skrifter. Arbejdsbyrden består af ting som undervisning, vandring fra dør til dør med herrens ord og hjælp til arbejdsopgaver, for folk der ikke selv har ressourcerne eller energien. Men i modsætning til normen, så tager de ikke en krone for deres ydelser.
”Vi laver alt muligt, og alle, vi kommer hos, er meget taknemmelige. Det er det, der gør, at det er det hele værd,” fortæller Connor Storrs
Ingen kvaler, kirken betaler
Deres daglige gang er ikke underlagt et krav om at have en fast indtjening, for som missionær er kost og logi finansieret af kirken. Ifølge dem giver det mulighed for fordybelse i troen og forholdet til Gud.
”Vi er fokuserede på at blive som Jesus. At være fokuseret på det hele tiden har virkelig forandret mit liv” Forklarer Benjamin Sommercorn
Når man som ung mormon beslutter sig for at blive missionær, så meddeler man kirken, at man gerne vil sendes ud i verden. Man bestemmer ikke selv hvor, og det er heller ikke, fordi man får meget forberedelsestid. Seks ugers kursus i sprog og kultur, og så er man klar til to års åndelig dannelsesrejse langt væk hjemmefra. Benjamin Sommercorn har dog aldrig været i tvivl om, at han skulle afsted.
”Jeg har set frem til den her mission det meste af mit liv”
Mangler og afsavn
Hjemveen kan godt snige sig ind hos de unge amerikanere, der begge fortæller om savn til familie og venner. Udover personlige relationer, er der også visse ting, der må undværes, når man er udsendt som repræsentant for kirken.
Derfor bliver en 12 timers arbejdsdag heller ikke rundet af med en fyraftensøl. Som medlem af kirken afstår man nemlig fra ting som alkohol, tobak og andre substanser af den karakter. Men det fylder ikke meget hos Connor og Benjamin, der bruger de fleste af deres vågne timer på at tjene den almægtige. Nogle mangler fylder dog hos de gudfrygtige herrer.
”Jeg kan godt lide at løbe, og det gør jeg stadig, mens jeg er på mission. Jeg kan også rigtig godt lide Star Wars, men det må jeg undvære.” – Connor Storrs